Morfar - Gunnar

Goto Edith

Gunnar (Trygve Theodor) Persson blev født i 1905. Hans mor, Edith, sad model på kunstakademiet mens hans far, Sofus Madsen, modellerede. Gunnar var ikke helt planlagt. Sofus var forlovet hjemme i Bergen og bare på studierejse. Men han beholdt kontakten til Gunnar hele livet. Edith emigrerede til USA i 1909 og døde ung. Gunnar voksede op hos sin mormor og morfar og Ediths yngre søskende i Valby. Først i 1947 blev Sofus officielt registreret som forælder, og Gunnars efternavn ændret til Persson Madsen.

Goto Sofus

Far Sofus (og måske Grethe?) sammen med Gunnar på Rådhuspladsen. Kan stamme fra 1913 hvor SM udstillede i København.

Gunnar og hans mormor Marie , her synes han lidt større. Men matroshuen er vist den samme.

Gunnar blev uddannet maler og senere overtog han et firma og blev mester. Da han var ung malede han oliemalerier og udstillede. Fra 1931 til 1945 var han faglærer i maling på Herning Tekniske Skole, to måneder hver vinter. Så i de år må Ebba og Inge have været alene hjemme om vinteren.

Ebba og Gunnar kendte hinanden fra skolen i Valby. Mormor sagde en gang at hun havde scoret den flotteste fyr i klassen. De kunne lige at gå til udklædningsbal og lave dilettant teater. Gunnar havde en gammel Nimbus motorcykel og med Ebba og de andre i motorcykelklubben tog de på ture ud på landet.

Gunnar havde altid en pibe i munden, allerede som indianerdreng (nr 3) var snadden uundværlig. Han røg altid burley tobak. Når jeg læste Rasmus Klump, så jeg altid morfar som Skæg – den tavse hyggeonkel med piben.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Gunnars Renault Dauphine var flødefarvet og den blev holdt fint rent. Ligesom robåden “Pernille” blev taget op og renset og reparationsmalet hvert år, hvid med blå kanter – man var jo professionel maler.